Opskrifter med gedeost

TJEK VORES POPULÆRE OPSKRIFTSKATEGORIER:

Leder du efter en opskrift med gedeost?

Find masser af inspiration her på siden, hvis du leder efter opskrifter med gedeost!

Du kender uden tvivl klassikeren – gedeost på brød. På morgenbordet, til en lille formiddags- eller eftermiddagsmad, ost efter hovedretten eller pølse- og ostebord. Godt brød elsker gedeost!

Flere lækre brød, både franskbrød og rugbrød

Men vidste du, at du kan bruge gedeost i stort set alle retter?

Det kan du! Gedeost passer perfekt til madlavning. Derfor har vi samlet masser af opskrifter med gedeost.

Du har forhåbentlig allerede prøvet den populære Salat Chevre Chaud. Enten på en café eller hos en ven eller veninde, som for længst har fået øjnene op for denne franske klassiker. Hvis ikke – gør det – hellere i dag end i morgen. Det er verdensklasse! Du kan finde vores allerbedste ’Chevre Chaud-opskrift’ lige her. Den er simpel og den er lækker!

Når du nu kender Salat Chevre Chaud, har du måske tænkt, fungerer det ikke også uden salat? Resultatet – bruschetta med gedeost. Der er uanede muligheder, men denne bruschetta med sweet potato er i hvert fald god.

Nu vi er i små-retterne, så kan man ikke lade være med at nævne tapas. Tapas er et gedialt koncept. Masser af små lækre retter, som spises i skøn forening. Hvad med eksempelvis en lækker opskrift på Sliders – eller mini-burgere, som de også kaldes på dansk. Den er helt sikkert værd at prøve, men der er mange flere lækre tapas-retter her på siden.

Måske har du endda tænkt gedeost ind i en af danskernes favorit-retter. Pizzaen! Pizza findes i dag i uendeligt mange afskygninger. Gedeost passer perfekt på eksempelvis en kartoffelpizza sammen med rosmarin eller en pizza med lufttørret skinke, eksempelvis en god spansk serrano, og ruccola på toppen. Men der er mange andre muligheder. Prøv eksempelvis denne hvide pizza med gedeost og honning.

Når du er gået så vidt, kan det være, at du også tænker gedeost ind på en anden dansk bagt favorit-ret. Madtærten. En god (grov) tærtebund, lækkert fyld og gedeost på toppen. Få en god idé til fyldet lige her.

Fransk inspiration

Franskmændene, der spiser ufattelige mængder gedeost, bruger gedeost i næsten alle retter. Vi har udvalgt de allerbedste opskrifter med gedeost fra Frankrig og præsenterer dem i ’nye’ danske versioner.

Cafe i Frankrig med gæster. Mon ikke at der er opskrifter med gedeost på menuen?

Har du lyst til at drømme dig væk til et lækkert fransk café-miljø, med masser af stemning? Dyk ned i vores opskrifter med stor fransk inspiration. Få en lille bid af Frankrig nu!

Har du lyst til at imponere veninderne/vennerne/familien med en ny ret, som de sikkert aldrig har smagt før?

Hvis du er foodie/et madøre/en madæstetiker, som spiser ligeså meget med øjnene, er gedeost super praktisk. Gedeost flyder nemlig ikke ud på samme måde som komælksost. Så bagte retter med gedeost på toppen er æstetisk flotte og serveringsvenlige. Så det er bare med at komme i gang.

Ged-i-alt! Bon Appetit!

(Herunder kan du klikke dig frem til vores opskriftskategorier. Det samme kan du øverst på siden, hvor du også finder et alfabetisk index med alle opskrifter med gedeost)