Ny opskrift med gedefriskost

Kender du squash-spaghetti? Sikkert – men kender du så også en spaghetti-squash?

Mere om førstnævnte nedenfor i en lækker og mættende salat med bl.a. gedefriskost og quinoa.

Salat med gedefriskost og squash-spaghetti

Men inden squash-spaghetti – så lige lidt om spaghetti-squash. Redaktøren stiftede bekendtskab med denne grøntsag/frugt igår for første gang. Den er sjov. En spaghetti-squash ligner lidt en honningmelon, men det finurlige er, at den kan strimles, så ‘kødet’ ligner spaghetti.

Halvér den, fjern kernerne og bag den i ovnen i 35-40 min. Derefter kan man trevle fyldet med en gaffel. Vupti – det er smart. En squash-spaghetti er fersk i smagen, så lidt salt klæder den. Igår var den serveret med  oksekødsfyld, der var bagt med i ovnen og anrettet med lime og radisser. Dertil blev der serveret nachos med ost på. Mums!

Til denne opskrift er det dog den mere ‘traditionelle’ squash-spaghetti, som vi har anvendt. Lav squash-spaghetti med en spiralizer eller med et mandolinjern. Den rå squash-spaghetti skal ikke koges, men skal serveres rå. Få opskriften på salat med gedefriskost, squash-spaghetti og tomater herunder. Husk at der findes flere salater med gedeost i opskriftssektionen.

Opskrift på salat med gedefriskost

 

TIDSFORBRUG

Måltidstype: Frokost/tilbehør

Bagetid:

Personer: 2

Tilberedning: 20 min.

Sværhedsgrad: Let

 

INGREDIENSER

 

FREMGANGSMÅDE

Kog quinoa som angivet på pakken og lad det afkøle til stuetemperatur.

Skyl den halve squash og lav den til squash-spaghetti med et mandolinjern eller en spiralizer.

Tilsæt salt, bland det godt og lad squash-spaghettien dræne en halv time i en si. Salten driver vandet ud af squashen, så den får mere bid. Tilsæt derefter pesto, salt og peber og bland godt.

Arrangér den afkølede quinoa i et hjørne af ​​en skål. Tilsæt squash-spaghettien med pesto i et andet hjørne af skålen.

Skyl cherrytomaterne og halver dem på langs. Skær de soltørrede tomater i brede strimler og bland dem sammen med cherrytomaterne. Placér dem i et tredje hjørne.

Tag en håndfuld rucola (eller en anden type salat, hvis du ikke er tosset med rucola) og fyld det sidste hjørne.

Derefter placeres 2 skiver Soignon gedefriskost med peber (eller 4 skiver af Soignon gedefriskost med hvidløg og urter) på salaten.

Rist pinjekerner i et par minutter på en varm pande og drys dem ovenpå, før du pynter med basilikum.

Afslut med en god sjat extra jomfru olivenolie og krydr med salt og peber.

Servér din salat med gedefriskost, squash-spaghetti og tomater som en let frokostret. Du kan også bruge den som tilbehør til laks eller kylling.

Gedialt – Bon Appetit!

#gedeost #Soignon #gedeostendk #salatmedgedeost

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.