Ost og graviditet

Ost og graviditet er et emne der optager mange mennesker. I denne artikel vil vi give svarene på mange af de væsentligste spørgsmål der relaterer sig til ost og graviditet. Bekymringerne skyldes nok primært to ting:

• Når man venter et barn, vil man under graviditeten gøre hvad man kan, for at fosteret får alle de næringsstoffer, som det har brug for. Man ved at mælkeprodukter generelt er sundt.
• Sundhedsstyrelsen fraråder via Sundhed.dk at spise nogle typer af ’blød’ ost. Man kan nemt komme i tvivl om, hvad en blød ost er og om det gælder alle bløde oste?

Kan man spise ost, når man er gravid?

Lad os starte med konklusionen først, til de af jer der søger et hurtigt svar. Så kan dem der vil, læse den længere forklaring nedenfor og de begrænsninger der er.

Ja, man må gerne spise ost, når man er gravid.

Men lad være med at spise bløde råmælksoste.

Til de gravide osteelskere – bare rolig – det er meget få oste, som man skal holde sig fra, mens man er gravid. Man kan bl.a. trygt spise vores Soignon gedeoste.

Sundhedsstyrelsens anbefaling

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal gravide ”undgå at spise bløde oste af upasteuriseret mælk (råmælksoste). I stedet for bløde råmælksoste kan du spise faste råmælksoste eller oste af pasteuriseret mælk. Læs på emballagen, om mælken i osten er pasteuriseret.” (kilde: Sundhedsstyrelsen)

Gravide må derfor gerne, ifølge Sundhedsstyrelsen, spise alle de ostetyper, der er produceret af pasteuriseret mælk. Det er langt hovedparten af de oste, man kan købe i de danske supermarkeder, herunder Soignon gedeost. Gravide må også spise faste råmælksoste. Typiske faste råmælksoste er eksempelvis Parmigiano Reggiano (parmesan), Grana Padano, Comté, og Gruyére. Derimod skal gravide, ifølge Sundhedsstyrelsen, holde sig fra de bløde råmælksoste. Hvad er så det?

Hvad er bløde råmælksoste?

Råmælksoste er oste produceret af mælk der ikke er pasteuriseret. Bløde oste er typisk  skimmelmodnede oste, hvor hvid- og blåskimmeloste er de mest almindelige. Brier og camembert er de typiske hvidskimmeloste. Danablu, Gorgonzola, Roquefort og Stilton er de typiske blåskimmeloste. Hvis hvid- og blåskimmeloste er produceret af råmælk, skal gravide udvise stor påpasselighed. Det SKAL fremgå af varedeklarationen, hvis en ost er produceret af upasteuriseret mælk (råmælk).

På sundhed.dk anbefales det et sted ikke at spise ’bløde importerede oste’. Når man nærlæser teksten fremgår det, at der ligeledes er tale om importerede bløde råmælksoste. Selvom ordlyden er lidt en anden, da alle importerede oste skæres over en kam, er det altså samme budskab, når man nærlæser. Men det er også Sundhedsstyrelsen der er afsender begge gange, så det ville være underligt andet.

Listeria monocytogenes

Bakterien listeria (Listeria monocytogenes) er almindeligt forekommende i vores miljø og naturlige omgivelser, bl.a. i jorden og vandet. Derfor kan der forekomme små koncentrationer af listeria i mange rå eller let forarbejdede fødevarer. Heldigvis er det en bakterie som vores immunforsvar normalt er i stand til at neutralisere/bekæmpe. Det gælder i langt de fleste tilfælde, ved små koncentrationer af bakterien. Hvis man er sund og rask, mærker man sjældent, at man har listeria-bakterien i kroppen.

Bløde råmælksoste frarådes af Sundhedsstyrelsen, da de kan indeholde en forhøjet koncentration af bakterien listeria. Den forhøjede koncentration kan forekomme, da de bløde råmælksoste ikke er pasteuriseret (varmebehandlet). Denne forhøjede koncentration kan især være farlig for mennesker med et dårligt immunforsvar. Læs mere i afsnitter herunder om ’Risikoen for gravide’.

Listeria-bakterien kan formere sig ved køleskabstemperatur. Den bremses i at formere sig i fryseren, men dræbes ikke. Men listeria-bakterien dræbes, hvis fødevaren opvarmes til 75 °C i madlavning. For at en ret skal nå 75 °C, skal den være ’rygende varm’.

Pasteurisering

Pasteurisering er en varmebehandling, som blev opfundet i 1862 af franskmanden Louis Pasteur. I dag har man videreudviklet forskellige teknikker, bl.a. høj- og lavpasteurisering. Ved pasteuriseringen fjernes mange skadelige bakterier. Foruden listeria-bakterien fjernes også salmonella, E. Coli-bakterier og mange andre. Når mælken er pasteuriseret er risikoen for en forhøjet koncentration af listeria derfor mikroskopisk. Der har dog været enkelte tilfælde, hvor der er fundet listeria i varmebehandlede fødevarer. Men i de tilfælde kan fødevaren være blevet kontamineret (forurenet) et andet sted i produktionsprocessen.

Tjek varedeklarationen på emballagen

Ifølge den danske lovgivning er det et lovkrav, at det skal fremgå af varedeklarationen, hvis en ost er produceret af upasteuriseret mælk (råmælk). Det gælder både dansk-producerede oste og udenlandske oste. Derfor kan man altid, hvis man er i tvivl, finde informationen på emballagen. Generelt er langt de fleste oste produceret af pasteuriseret mælk. Hvis ikke, skal det som nævnt angives direkte på emballagen.

I udlandet er det meget mere normalt at producere oste med råmælk. Man bør derfor læse varedeklarationen grundigt, hvis man er i tvivl om en ost kan være en råmælksost.

Risikoen for gravide

Som beskrevet ovenfor kan listeria monocytogenes i forhøjede mængder være farligt for gravide. Under en graviditet er immunforsvaret svækket, ligesom det svækkes ved sygdom og jo ældre man bliver. Derfor er gravide, syge og ældre mere udsatte, hvis koncentrationen af listeria er forøget, som det kan være tilfældet i råmælksoste. Det er denne forøgede risiko man kan minimere, ved at undgå bløde råmælksoste.

Gravide der er smittet med listeria, vil ofte ’kun’ opleve det som influenza-lignende symptomer. Men det er anderledes alvorligt, hvis smitten overføres til fosteret. Gravide kan nemlig ved en listeria-infektion risikere spontan abort, fosterskader eller at føde for tidligt, hvor barnet kan have blodforgiftning eller meningitis. Så det kan have meget store konsekvenser.

Det er meget svært, hvis ikke umuligt, at undgå at komme i kontakt med listeria, mens man er gravid. Men det er meget fornuftigt at minimere risici, ved at skære råmælksoste, hvor koncentrationen kan være højere, helt fra.

Statens Serum Institut har i en rapport offentliggjort tal om gravide og listeriose (sygdommens navn, når man er smittet med listeria-bakterien). I rapporten fremgår det, at der var 41 tilfælde af listeriose i perioden 2006-2013 i aldersgruppen 20-49-årige. Af disse var de 16 såkaldte mor/barn-tilfælde, som dækker gravide. Det vil med andre ord sige at der i gennemsnit for perioden var præcis 2 tilfælde pr. år, hvor gravide var smittet med listeriose. Så heldigvis er der meget få tilfælde af gravide der smittes i Danmark på årsbasis.

Hvordan undgår man listeria?

Måske tænker man, hvad man selv kan gøre for at undgå listeria, udover at undgå bløde råmælksoste? Man kan næsten ikke undgå listeria i fødevarer. Så det vil i nogen tilfælde være en bakterie, der er til stede i ens køkken. Men sørg for at følge disse principper, for at minimere høje koncentrationer af bakterien, der kan være skadelig for dig og din familie.

• Sørg for at køleskabet nedkøler til 5°
• Sørg for god hygiejne i køkkenet.
• Sørg for at smide mad ud, der har overskredet sidste holdbarhed.
• Varm madretter op til de er ‘rygende varme’ (75° C).

Kost til gravide

Der findes et utal af anbefalinger om fødevarer, som gravide bør undgå. Der findes sikkert også nogen, der mener, at man skal undgå ost som produkt. Det er der dog ikke noget videnskabeligt bevis for. Hovedbudskabet er derfor, at man ikke skal begrænse indtaget af mælkeprodukter og ost under graviditet.

Det vigtigste er, at man spiser varieret, det gælder i særdeleshed, når man er gravid. Ost og andre mælkeprodukter hører til blandt de mest almindelige fødevarer i ernæringspyramiden, sammen med grønsager, kød og fisk. De mest almindelige fødevarer er (med enkelte undtagelser) gode for både den gravide og fosteret.

Spis mere ost under graviditet?

Ost og mælkeprodukter (fedtfattige) bør man faktisk skrue lidt op for. Som gravid skal man nemlig forøge sit energiindtag løbende under graviditeten, hvis man er ligeså fysisk aktiv, som før man blev gravid. Ost og mælkeprodukter er især gavnlige, da de indeholder kalcium, der styrker fosterets og den gravides egne knogler.

Det anbefales gravide at indtage 900 mg kalcium om dagen. Det svarer til 0,75 liter mælk. Hvis man ikke er den store mælkedrikker, kan man dele sit daglige indtag af kalcium med andre fødevarer. Men den nemmeste måde at få calcium på, er via oste- og mælkeprodukter. I en skive ost, der vejer ca. 20 gram er der ca. 140 mg calcium. Så man kan nøjes med 0,50 liter mælk og 2-3 skiver ost for at nå 900 mg om dagen. Foruden ost, mælk og yoghurt er der også kalcium i bl.a. æg og flere grøntsager (ex. broccoli, grønne bønner, spinat og hvidkål). Bemærk at det anbefales ammende kvinder at indtage 1200 mg calcium om dagen.

Skal man spise gedeost, når man er gravid?

Alle Soignon-produkter som forhandles på det danske marked er produceret af pasteuriseret gedemælk. Det gælder naturligvis også vores økologiske variant.

Derfor kan man trygt spise Soignon gedeost, imens man er gravid. Man kan måske komme i tvivl, da gederullen kan minde om en brie og dermed en ’blød ost’.  Men vores gedeoste er altså ikke råmælksoste og derfor er der ingen grund til at skære ned.

Gedemælk er den type mælk, der minder mest om modermælk. I mange lande giver man stadig gedemælk som modermælkserstatning. Det skyldes bl.a. at gedemælk er nemmere at fordøje end komælk, da fedtsammensætningen er anderledes. De ernæringsmæssige fordele ved gedemælk er ligeledes større end ved komælk og disse forstærkes blot ved forarbejdningen fra mælk til ost. Der er naturligt en større koncentration af A-vitamin i gedemælk end i komælk. Samtidig er nogle af gedemælkens vitaminer og mineraler lettere at optage p.g.a. fedtsammensætningen. Derfor er der faktisk en lidt større koncentration af eksempelvis kalcium, jern, selen og magnesium i gedeost sammenlignet med komælksost. Man kan derfor roligt udbygge indtaget af Soignon gedeost under en graviditet.