Aspargestærte med gedeost og dild

Aspargestærte med gedeost og dild er denne uges lækkerbisken. En rigtig sommerret, med de sæson-aktuelle danske grønne asparges og gederullen som de helt bærende elementer. Smagen afrundes af dild og citronskal.

I samme åndedrag er det en stor fornøjelse at annoncere et nyt samarbejde. Det er nemlig meget dygtige Anna Bartels, der står bag opskriften på denne skønne tærte med grønne asparges.

Anna Bartels kendes især for sin Instagram og hendes madblog Anna-mad. Her laver hun ’nem hverdagsmad for alle’. Kig ind forbi og få masser af inspiration.

Anna er på SU, og hun viser på sin blog, hvordan man kan lave nem og velsmagende mad, hvor alle kan være med. Simpel og lækker hverdagsmad med den gode smag i højsædet.

Anna kommer i løbet af efteråret med flere opskrifter med Soignon gederulle. Vi er meget glade for dette nye samarbejde og ser frem mod nye lækkerier.

Denne tærte med asparges er en vegetartærte/grøntsagstærte. Hvis man elsker kød, kan man med fordel tilsætte ex. serrano-skinke til fyldet. En tærte med asparges og parmaskinke er også lækkert.

Tærtebunden indeholder ikke vand, smør eller æg, men derimod creme fraiche og olie. Det er en superfin tærtebund, som skal prøves.

Opskrift på aspargestærte med gedeost og dild


TIDSFORBRUG

Måltidstype: Aftensmad, frokostret

Bagetid: 10 + 35 = 45 min.

Personer: 4 – 6

Tilberedning: 20 min.

Sværhedsgrad: Let

INGREDIENSER

Tærtedej

  • 2 dl hvedemel
  • 1 dl fuldkornsmel (el. grahamsmel)
  • ½ dl olie (Anna har brugt olivenolie, men en smagsneutral olie er også fin)
  • ¾ dl creme fraiche
  • Et nip salt

Fyld

  • 180 g. Soignon gederulle
  • 1 stort bundt asparges (500 g)
  • 1 potte dild
  • Skallen fra 1 økologisk citron
  • 3 store æg (str M/L)
  • 1½ dl creme fraiche
  • ½ dl mælk
  • Salt og peber

FREMGANGSMÅDE

Hæld alle ingredienserne til tærtedejen i en skål. Rør tærtedejen sammen med hænderne til den er ensartet. En tærtedej skal aldrig æltes, men kun lige vendes sammen. Til gengæld har den rigtig godt af at hvile i køleskabet i minimum 30 minutter.

Tip: Tærtedejen kan med fordel forberedes dagen i forvejen, og opbevares i køleskabet natten over. Fyldet til tærten kan nemlig gøres klart, mens tærtebunden forbages.

Forvarm din ovn til 180 °C (varmluft). Find en tabel til omregning til normal ovn.

Beklæd en tærte- eller springform (22 cm i diameter) med bagepapir. Rul tærtedejen ud mellem 2 stykker bagepapir. Placer den i formen og sørg for at der også er dej op ad siderne.

Husk at prikke huller med en gaffel i den ubagte tærtebund. Se også vores store Madtærte-guide for masser af inspiration.

Forbag tærtebunden i ca. 10 minutter.

Imens forberedes fyldet til denne lækre tærte med grønne asparges.

Skær en Soignon gederulle i 8-10 skiver. Husk at vi også har en økologisk variant.

Skyl og knæk de trævlede ender af dine asparges. Læg ca. 1/3 af de allerpæneste asparges til side. Skær de andre i mindre stykker.

Pisk derefter æg, creme fraiche, mælk, citronskal og dild sammen til en ensartet æggemasse. Tilsæt salt og peber og evt. lidt citronsaft.

Fordel de mindre stykker af asparges på den let-afkølede tærtebund. Placér derefter skiverne af Soignon gederulle ovenpå.

Hvis du synes en tærte med asparges fortjener/har brug for kød, så er serrano-skinke det helt oplagte bud. Riv det i lidt mindre stykker og fordel det på det øvrige fyld.

Hæld æggemassen udover og pynt til sidst toppen med de resterende hele asparges.

Bag denne skønne aspargestærte med gedeost og dild i ovnen i ca. 35 minutter eller til toppen er gylden og lækker.

Servér din aspargestærte med det samme, eksempelvis med en tomatsalat med oliven.

Denne tærte med asparges fungerer også rigtig godt på madpakken og kan nemt spises kold.

Gedialt – Bon Appetit!

#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost

Aspargestærte med gedeost og dild
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.