Hvidløgsflutes med gedeost

Grillsæsonen skriger på hjemmelavet hvidløgsflutes! Hvidløgsflutes er et fantastisk tilbehør til enhver grillmiddag.

Her får I vores version af et hjemmelavet hvidløgsbrød/hvidløgsbaguette/hvidløgsflutes – ja kært barn har mange navne. Naturligvis med Soignon økologisk gederulle, som en integreret del.

Det er igen dygtige Julie Karla, der har tryllet. Hun er altid god – og dette er bestemt ikke nogen undtagelse.

Det hjemmebagte hvidløgsbrød er med en lillesmule fuldkornsmel, og derudover med bredbladet persille, både i hvidløgssmør og på toppen.

Det er ikke så meget andet at sige end – PRØV DET!

Her på Gedeosten.dk er vores mission at bringe gedeost ind i danskernes madlavning. Brød med gedeost er velkendt for de fleste, men måske havde man ikke lige selv tænkt over denne fine kombination af brød, smør og gedeost. Det er gedialt!

Find masser af yderligere inspiration til madlavning med gedeost i vores Opskriftsindex, som yderligere er inddelt i 5 populære kategorier (salat, tærte, bruschetta, pizza og tapas).

Kan du ikke få nok af grill-smag, så overvej at bage dette hjemmelavede hvidløgsflutes færdig på grillen. Altså efter at hvidløgssmør og gederulle-skiverne er tilføjet.

Pas endelig på at gederulle-skiverne ikke falder ned mellem rillerne på grillen, hvis du chancer den og vender bunden i vejret på dit hjemmelavede hvidløgsbrød med gedeost. 😊

Opskrift på Hjemmelavet hvidløgsbrød med gedeost

TIDSFORBRUG

Måltidstype: Snack, tilbehør

Bagetid: 20 + 10 min.

Personer: 4 – 6

Tilberedning: 20 min. (+1 times hævetid)

Sværhedsgrad: Let/middel

INGREDIENSER

Dej til hjemmelavet hvidløgsflutes

  • 3½ dl vand
  • 25 g gær
  • 2 spsk extra jomfru olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 75 g grahamsmel
  • Ca. 400 g hvedemel
  • Æg til pensling

Hvidløgssmør

  • 125 g smør (stuetempereret)
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk finthakket bredbladet persille (eller alm.)

FREMGANGSMÅDE

Begynd med at røre gæren ud i vandet.

Tilsæt olivenolie, salt og grahamsmel og rør rundt.

Tilsæt mel lidt ad gangen og fortsæt indtil dejen begynder at slippe skålen. Vend dejen ud på et meldækket bord og ælt dejen indtil den er smidig og blød. Pas som altid på, at dejen ikke får for meget mel.

Drys skålen med mel i bunden og læg dejen tilbage i skålen. Lad den hæve ca. 1 time under et fugtigt klæde.

Rør smør sammen med et presset hvidløg og finthakket bredbladet persille. Stil det til side.

Tænd ovnen på 225 °C (varmluft). Stil en bageplade eller et ovnfast fad nederst i ovnen med vand.

Del dejen i 2 og rul dem begge ud til flutes. Placer de 2 flutes på en bageplade beklædt med bagepapir og stil dem til efterhævning i en halv time.

Pensl de 2 flutes med sammenpisket æg og bag dem i ca. 15 minutter med vanddamp. Tag fadet med vand ud og bag dem yderligere ca. 5 minutter.

Lad brødene afkøle indtil at de er skærefaste (7-8 minutter).

Skru ovnen ned på 200 °C (varmluft).

Skær 16-20 tynde skiver af Soignon økologisk gederulle. Brug ca. 1½ gederulle.

Skær riller i brødet, ca. ¾ dele ned i brødet og put hvidløgssmør ned i alle rillerne.

Kom derefter en tynd skive gederulle ned i hver rille.

Stil brødet tilbage i ovnen og bag de 2 hvidløgsflutes færdige indtil osten er letsmeltet (ca. 8 – 10 minutter).

Drys med ekstra bredbladet persille og servér dem lune til ex. grillmad eller andre retter, hvor et syndigt hvidløgsbrød, kunne passe godt som tilbehør.

Gedialt – Bon Appetit!

#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.