Julie Karla har tryllet igen. Denne gang står der laksetærte med butterdej på menuen. Hertil disker Julie op med sprøde og syrlige lynsyltede blomkål.
Julie har lavet et utal af retter med gedeost i samarbejde med os. Find alle Julie’s kreationer her.
Tærten med laks er på en butterdejsbund og naturligvis med Soignon økologisk gedeost i centrum sammen med laksen. Derudover giver dild et lille ekstra pift til denne skønne madtærte.
Husk at vi har lavet en stor guide til madtærter, hvor man kan finde alt muligt lækkert om madtærten.
Denne laksetærte er med fersk laks. Man kan også godt bruge røget laks i en laksetærte, men den ferske variant er klart at foretrække i en tærte med laks.
Laksetærte med butterdejsbund giver retten en god kombi af fiskens lethed og fed smøragtig fylde. Æggemassen er tilsat creme fraiche og citronskal til at balancere retten.
Som nævnt serveres laksetærten med butterdej og gedeost her sammen med lynsyltede blomkål. Dem der ikke er venner med blomkål, bliver simpelthen nødt til at give det en ny chance.
Rå blomkål smager fremragende. Disse lynsyltede lækkerier bevarer sprødheden, men får samtidig både lidt sødme og lidt syre ved lynsyltningen. Friskhed, sødme og syre passer perfekt som tilbehør til denne tærte med laks.
Rå blomkål har en helt anden smag, end nogle måske forbinder med blomkål. I 1980’erne og 1990’erne var ’maskeret blomkål’ en yndet dansk hverdagsret. Maskeret blomkål var desværre ofte kogt i smadder. Det blev heldigvis aldrig en favorit i redaktørens barndomshjem.
For lige at runde laksetærten af, så er sidste opfordring at tjekke vores opskriftkategori ud. Få masser af inspiration til tærter med gedeost, hvis du har lyst til mere efter at have smagt denne.
Opskrift på laksetærte med butterdej, gedeost og lynsyltede blomkål
TIDSFORBRUG
Måltidstype: Aftensmad, frokostret
Bagetid: 30 – 35 min.
Personer: 2 – 4
Tilberedning: 20 min.
Sværhedsgrad: Let
INGREDIENSER
Laksetærte
- 180 g økologisk Soignon gederulle
- 1 rulle butterdej
- 200 g fersk laks
- 3 æg
- 1 dl creme fraiche
- Revet citronskal fra ½ økologisk citron
- Finthakket frisk dild
- Salt
- Friskkværnet sort peber
- Dild til pynt
Lynsyltede blomkål
- ½ lille blomkål
- 1 dl sukker
- 1 dl eddike
- Frisk timian (2-3 kviste)
- Frisk dild (2-3 kviste)
- 4 hele peberkorn
FREMGANGSMÅDE
Forvarm ovnen til 180 °C (varmluft). Find en tabel til omregning til normal ovn.
Start derefter med de lynsyltede blomkål.
Lav et opkog af eddike, sukker, timian, dild og peberkorn.
Imens syltelagen varmer op, skæres det halve blomkål i mindre buketter.
Tag syltelagen af varmen, når sukkeret er helt opløst. Hæld blomkålsbuketterne i gryden og sæt den i køleskabet.
Tip: Når du tager gryder direkte fra komfuret og sætter dem i køleskabet er det en god idé at sætte dem på en bordskåner. Tynde glasplader i et køleskab kan godt flække af den pludselige varmepåvirkning fra gryden. Jeg taler af erfaring.
Laksetærten med butterdej er meget hurtig at tilberede, da vi her bruger den ferske fra supermarkedets køledisk.
Læg butterdejen i en rund tærteform.
Tip: Du kan evt. vælge at forbage butterdejen i 6-8 minutter. Husk at prikke huller i dejen med en gaffel, så butterdejen ikke svulmer op.
Lav derefter æggemassen, ved at piske æggene sammen med creme fraiche, finthakket dild, citronskal, salt og peber.
Fordel æggemassen på tærtebunden.
Skær laksen ud i mellemstore stykker.
Skær også 8-10 skiver af en Soignon økologisk gederulle.
Fordel laksen og gedeostskiverne på tærtebunden med æggemassen.
Pynt til slut med dildkviste og bag laksetærten med butterdej og gedeost i ovnen i ca. 30-35 minutter.
Laksetærten serveres direkte fra ovnen sammen med de lækre lynsyltede blomkål.
En god spinatsalat er et andet oplagt tilbehør.
Gedialt – Bon Appetit!
#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!