Laktosefri ost

Laktosefri ost er et emne, der interesser flere og flere danskere. Et stigende antal danskere har en grad af laktoseintolerance og det er deres bekymring, der danner baggrunden for interessen for laktosefri oste.

• Hvilke oste indeholder laktose og hvilke oste er laktosefri?
• Hvad er laktose er og hvad er laktoseintolerance?
• Hvad betyder ‘LAKTOSEFRI’?

Vi indleder med det korte svar til de utålmodige. Så kan de af jer der vil, læse den længere forklaring nedenfor.

Ikke alle mælkeprodukter

indeholder laktose.

Oste bliver faktisk nogle

gange naturligt laktosefri.

 

Men et produkt må ikke mærkes LAKTOSEFRI,

med mindre der ’normalt’ er laktose i denne type produkt.

 

Hvad er laktose?

Laktose er mælkesukker (kulhydrat). Det er laktosen der giver mælken dens sødlige smag. Der er laktose i mælk fra både køer, får og geder, samt i modermælk.

Laktosen kan ikke optages direkte i tarmen. Men heldigvis har vi fra fødslen et enzym i tyndtarmen, laktase, som kan nedbryde laktosen i glukose og galaktose. Nedbrydningsprodukterne glukose og galaktose kan begge optages i vores tarmsystem. Derfor er laktase et afgørende enzym for vores tarmflora og vores fordøjelse. Fordøjelsen sørger for at næringsstofferne fra kosten optages og udnyttes.

Laktose i modermælk

Som beskrevet ovenfor er der laktose i modermælk. Heldigvis er spædbørn (0-3) naturligt disponeret for at nedbryde laktosen. Enzymet laktase er nemlig meget ’aktivt’ hos spædbørn. Men laktase-aktiviteten kan falde med alderen.

Laktose-intolerance

For nogle mennesker bliver det således sværere og sværere at omdanne mælkesukkeret. Mennesker med dette besvær kaldes laktoseintolerante (mælkesukker-intolerante).

Definition:

Laktoseintolerance betyder en nedsat/forringet evne til at omdanne laktosen

(mælkesukkeret), da laktase-aktiviteten i tarmen er mindre end normalt.

Nedbrydningen af laktose foregår typisk i tyndtarmen. Har man underskud af laktase-enzymerne, fortsætter laktosen ufordøjet ned i tyktarmen. Her nedbrydes laktasen af bakterier, som så udvikler gasser. Samtidig kan tyktarmen tage ekstra væske ind i tarmen for at hjælpe med at omdanne laktosen. På borger.dk er der en meget fin figur, der illustrerer tilstedeværelsen af laktase i tarmen. Den kan du finde ved at klikke her.

Laktoseintolerance-symptomer

Den manglende evne til at omdanne mælkesukkeret, kan derfor give oppustet mave, diarré, rumlen i maven, mavesmerter, knurrende mave og generelt mavebesvær. Det er de typiske symptomer for folk med laktoseintolerance. Det vurderes at ca. 4-6 % af den danske befolkning i dag lider af laktoseintolerance i større eller mindre grad.

For langt de fleste laktoseintolerante betyder det ikke, at man slet ikke kan omdanne laktose. Men blot at man har sværere ved det end normalt, da ens tolerance overfor laktose er lavere. Intolerance er ikke det samme som en allergi. Allergikere kan slet ikke tåle et produkt. Eksempelvis kan mælkeallergikere slet ikke tåle mælk, da en mælkeallergiker er allergisk overfor mælkens proteiner. Mennesker med en intolerance har en funktionsnedsættelse, som varierer fra person til person, men det skal ikke forveksles med allergi.

Laktoseintolerance kan føre til mavekneb, men det er ikke decideret farligt, selvom det kan være meget ubehageligt. Mælkeallergi derimod kan være farligt, da meget små mængder potentielt kan være livsfarlige.

Tilpasning af laktose-indtaget er oftest nok

Derfor skal laktoseintolerante sørge for kun at indtage små mængder af mælkeprodukter med laktose ad gangen, fordele indtaget i løbet af dagen og gerne indtage det sammen med andre fødevarer. Mængden af laktose man kan indtage, afhænger af graden af laktoseintolerance. De fleste laktoseintolerante kan drikke det der svarer til 2,5 dl mælk i løbet af dagen uden af få problemer. Men det er altid op til en personlig vurdering, så prøv dig frem.

Da indtag af laktose kan give stort mavebesvær, vælger nogen med laktoseintolerance helt at undgå mælkeprodukter. Logikken er, at det er bedre at være helt sikker, end at risikere endnu en dag med oppustet mave. Men det er mange fødevarer, som man skal skære fra med den tilgang. Så for langt de fleste mennesker er det nok med en tilpasning af kosten og ikke en fuldstændig omlægning. En fornuftig tilgang kan være at prøve en laktosefri kost i en periode og langsomt trappe op igen. På den måde kan man finde sin laktosetolerancetærskel.

Hvis du døjer med laktoseintolerance, bør du især skære ned på følgende madvarer, som indeholder meget laktose:

Hvad er der laktose i?

• Mælk
• Syrnet mælk
• Yoghurt
• Creme fraiche
• Fløde
• Mælkechokolade

Laktose i ost

Er der laktose i ost, spørger mange sig selv? Svaret er; ’både ja og nej’. Der er laktose i nogle typer ost, men indholdet er generelt lavt. Der findes også naturligt laktosefri oste og der findes de ostetyper, der udvikler sig til at være laktosefri. Det gælder eksempelvis for visse Soignon-produkter.

I Soignon’s modnede gederulle og i den økologiske gederulle er der et såkaldt ‘lavt laktoseindhold’ (< 1 g/100 g). Faktisk bliver begge gederuller naturligt laktosefri i løbet af modningen - ca. 20 dage efter pakning. Så vi kan trylle. Gederullen ligger simpelthen og bliver laktosefri i supermarkedets køledisk. Men som det fremgår, kan man ikke give et fuldstændig entydig svar på, om der er laktose i ost. Det er simpelthen for bredt et spørgsmål, da ost er et produkt der modner løbende. Derfor kan laktoseniveauet også ændre sig. Derudover er der så mange forskellige varianter i ostens verden. Men det er værd at bemærke at der i ostefremstilling er flere processer, som formindsker mængden af laktose, modsat andre mælkeprodukter. Ved ostefremstillingen sker der nemlig en deling af mælken i valle og kasein. Vallen (væden) sorteres fra og kaseinet bliver til ost (enkelte oste er baseret på vallen, eksempelvis ricotta). Laktosen er primært bundet i vallen. Der er derfor naturligt en lav mængde laktose i ost. Derudover dannes der mælkesyre i osten under lagringen. Mælkesyren nedbryder i denne proces det meste af laktosen. Mange lagrede/modnede skæreoste er i praksis laktosefri. Så laktosefrie skæreoste og skiveoste er der mange af. Oste med en meget lang lagringstid, som eksempelvis parmigiano reggiano (parmesan), indeholder slet ingen laktose.

Er mange oste laktosefri?

Ja, en laktosefri ost er slet ikke ualmindeligt. Det skyldes at laktosen/mælkesukkeret nedbrydes naturligt i løbet af fremstillingen og under ostens lagring. Derfor indeholder de fleste lagrede skæreoste så lidt laktose, at deres laktoseindhold er under den danske grænseværdi og derfor i praksis er laktosefri oste.

Lad os, inden vi går videre, se på definitionen af laktosefri. Hvad er det – hvad skal der til, for at være laktosefri? For at en fødevare må mærkes med ’LAKTOSEFRI’ er kravet i Danmark ifølge Fødevarestyrelsen:

Max. 0,01 g. laktose pr. 100 g.

Grænseværdien er den samme i Sverige som i Danmark. I mange andre lande er grænseværdierne anderledes. En fødevare kan mærkes med ’LAKTOSEFRI’ i Tyskland, hvis den indeholder max. 0,1 g. laktose pr. 100 g. Det samme gælder i mange andre EU-lande. Men i Danmark og de andre nordiske lande skal fødevarer altså leve op til strengere krav. Disse krav for laktose skal alle fødevarer der sælges i Danmark overholde.

Grundet det generelt lave indhold af laktose i ost, kan langt de fleste med laktoseintolerance spise ret meget ost, uden at støde på problemer.

Er der laktose i gedeost?

Soignon gederulle kan være et godt alternativ til laktosefri oste, da gederuller indeholder mindre laktose end en komælksost.

Gedeost er selvfølgelig lavet på gedemælk. Gedemælk har faktisk nogle lidt andre karakteristika end komælk. Overordnet er mælkefedtniveauet det samme, men fedtmolekylerne i gedemælk er mindre. Gedemælk er derfor nemmere at fordøje end komælk. Samtidig er der lidt mindre laktose i gedemælk end i komælk.

Indholdet af laktose i gedeost er tilsvarende en lille smule lavere end i komælksost. Mange studier peger i retning af, at de mindre fedtmolekyler, som naturligt overføres til gedeosten, på samme måde er nemmere at fordøje. Gedeost kan derfor i nogen tilfælde være et alternativ for de laktoseintolerante.

Flere af Soignons gedeoste i Danmark har et lavt indhold af laktose (< 1 g/100 g). Det gælder både den normale modnede gederulle (180 g. , 450 g. og 1000 g.) og den økologiske variant af gederullen. Som nævnt øverst er modningen kontinuerlig, gederullen fortsætter med at udvikle sig. Så faktisk ligger gederullerne og bliver laktosefri (< 0,05 g/100 g) i køledisken i dagligvarebutikkerne (ca. 20 dage efter pakning) eller i køleskabet. Soignon’s friskoste (ruller) og smørbare gedeoste er ikke laktosefri.

Hvad er ’LAKTOSEFRI’?

For at en fødevare må mærkes med ’LAKTOSEFRI’, skal nogen væsentlige krav være opfyldt. Lad os se på et eksempel for at tydeliggøre reglerne.

I helt normal mælk er der laktose (mælkesukker). Mejerierne har udviklet flere metoder, hvor de kan fjerne mælkesukkeret, eksempelvis via en enzymatisk spaltning af laktosen. De har derfor ’opfundet’ et nyt mælke-produkt som er laktosefrit. Når man har et konventionelt produkt med naturligt indhold af laktose og et nyt, hvor laktosen er fjernet, må man mærke det nye produkt ’LAKTOSEFRI’. Det samme gælder fløde, creme fraiche, yoghurt osv. Her er der opstået nye produkter, hvor laktosen i det oprindelige produkt er fjernet. Disse nye produkter kan derfor mærkes med LAKTOSEFRI.

Men hvis der normalt IKKE er laktose i et produkt, må man ikke mærke produktet med ’LAKTOSEFRI’. Det er ifølge Markedsføringsloven vildledning af forbrugeren. Det giver umiddelbart rigtig god mening. Problemet er blot, at forbrugeren kan komme i tvivl om der er laktose i et givent produkt, eksempelvis ost. Især da ost findes i så utroligt mange varianter.

Som nævnt ovenfor er laktosen i modnede oste under grænseværdien, da mælkesukkeret forsvinder helt naturligt i lagringen. Men da alle lignende produkter har samme karakteristika, må man ikke skrive ’LAKTOSEFRI’ på en lagret ost. Den har altid været laktosefri, det er ikke et særligt karakteristikum ved den ene eller anden ost. En lagret ost er ikke et produkt, hvor man har fjernet laktosen og dermed lavet et nyt produkt som er laktosefrit i modsætning til det ’gamle’ produkt.

Der findes efterhånden nogen oste, der er mærket med ’LAKTOSEFRI’, da man har udviklet en ny variant uden laktose. Men derudover er der typisk ikke laktose i skæreoste der er lagrede. Man behøver altså ikke kun gå efter mærket ’LAKTOSEFRI’ ost, for at få en laktosefri ost.

Mælk og laktose-intolerance i Danmark og verden

Danmark er en mælkenation. Vi lærer som børn, at mælk er godt og sundt. Det er det også – for os! Danskerne har som et af de få folkeslag faktisk mulighed for at drikke mælk hele livet.  Sådan var det nemlig ikke oprindeligt. (Moder-) Mælk var kun ‘beregnet’ til spædbørn. I tidernes morgen blev laktase-niveauet naturligt lavere i 2-3 års-alderen, når børn ikke længere havde brug for modermælk. Den menneskelige krop er slet ikke ‘designet’ til at drikke mælk efter spædbarnsstadiet. Men danskere og andre nordeuropæiske folkeslag har gennem generationer tilvænnet kroppen til at kunne drikke mælk hele livet.

(Kortet herover viser hvor udbredelsen af laktoseintolerance er størst i verden. Som man kan se er det i Nordeuropa, at udbredelse er mindst. I alle andre dele af verden lider mere end 15 % af befolkningen af laktoseintolerance.)

I mange andre lande, har befolkningerne ikke ’tilvænnet’ kroppen på samme måde. Danmark er derfor også blandt de lande i verden med færrest laktoseintolerante. Laktoseintolerance er nemlig gen-bestemt. I eksempelvis Finland er der flere der lider af laktoseintolerance og i landene omkring Ækvator er 60-100 % af befolkningen laktoseintolerante.