Vegetarburger med portobello med gedeost og mango

Fyldte portobellosvampe med gedeost – nu i en lækker vegetarisk burger. MUMS 🙂

Portobellosvampe med gedeost er nok bedst kendt som en lille lækker selvstændig ret. Enten som tilbehør til en hovedret eller som en forret.

Men hey, hvorfor ikke kombinere den med en af danskernes favoritter – burgeren.

Den fyldte portobellosvamp med gedeost udgør i helt tilstrækkelig grad ’bøffen’ i en traditionel burger.

Det øvrige lækre burgerfyld, består af en pikant mango-salsa, babyspinat, rødløg i fine ringe og naturligvis mayo. Så denne vegetariske burger mangler bestemt ikke noget (kød). Der er masser af fylde og lækkerhed.

Det er alt sammen pakket ind i en blød og lækker brioche-bolle. Vegetarisk, syndigt og mættende på én gang.

Julie Karla har lige nået at fremtrylle denne dejlige ret før sin barsel 😊

Julie Karla har jo efterhånden frembragt mange retter med gedeost for os. Find alle Julies kreationer med Soignon økologisk gederulle.

Til de kødfrie dage er denne lækre vegetariske burger med fyldte portobellosvampe med gedeost og mangosalsa et oplagt valg. Hvis du vil have inspiration til kødfrie dage, så tag et kig her.

Hvis du er blevet varm på burger, har vi også denne opskrift på Sliders – miniburger med gedeost og oksekød, som du kan prøve.

Opskrift på vegetarburger med fyldte portobellosvampe med gedeost og mangosalsa


TIDSFORBRUG

Måltidstype: Aftensmad

Bagetid: 20 + 7 = 27 min.

Personer: 2

Tilberedning: 30 min.

Sværhedsgrad: Let

INGREDIENSER

  • 140 g Soignon økologisk gederulle
  • 2 store portobellosvampe
  • Extra jomfru olivenolie
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Ca. 50 g babyspinat
  • ½ lille rødløg
  • 2 briocheboller
  • 2 spsk god mayonnaise

Pikant mango-salsa

  • 1 lille moden mango
  • Limesaft
  • Limeskal fra ½ økologisk lime
  • Chiliflager
  • Mynteblade (8 – 10)

FREMGANGSMÅDE

Forvarm ovnen til 225 °C (normal ovn).

Skær stilken af portobellosvampene. Pensl derefter med en god olivenolie på undersiden og drys med lidt salt. Læg svampen med undersiden op på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag portobellosvampen i ca. 20 minutter. Kig til den undervejs og hæld det væde fra, som svampen afgiver undervejs.

Lav derefter mango-salsaen, så den kan nå at trække lidt ekstra smag. Skræl og skær den modne mange i små tern. Skyl og hak mynte og bland de 2 ting sammen.

Tilsæt limesaft, limeskal og chiliflager. Smag til og stil mangosalsaen til side.

Skyl spinat og skær tynde skiver rødløg og stil det til side.

Skær 6 skiver Soignon økologisk gederulle. Kom 3 skiver på hver af de ’forbagte’ svampe. Tilføj friskkværnet peber og bag dine portobellosvampe med gedeost igen i ca. 5 – 7 minutter. Gedeosten skal være smeltet og tage lidt farve.

Varm imens de 2 brioche-burger-boller.

Smør bollerne med en lækker mayonnaise eller evt. aioli.

Læg spinat og rødløg på underbollen og mangosalsa på overbollen.

Læg de fyldte portobellosvampe med gedeost på og saml den lækre vegetariske burger.

Anrét resten af mangosalsaen ved siden af.

Gedialt – Bon Appetit!

#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.