Vi kan i denne uge præsentere en dejlig tærte med peberfrugt, bacon og Soignon gedefriskost.

Tærte med peberfrugt, bacon og gedefriskost

Tip: Peberfrugterne er marinerede, så det er en fordel at lave disse et par dage i forvejen, så de kan tage masser af smag. Men lad dem minimum stå et par timer.

Nogen gange opstår der bare noget magisk af resterne i køleskabet. Især hvis man lige giver resterne lidt kærlighed.

Så hvis du har nogle rynkede peberfrugter i køleskabet, der trænger til nyt liv, så er denne madtærte et oplagt bud. Lav helst tærten et par dage efter at du har ’reddet’ peberfrugterne. Brug gerne friske krydderurter til marinaden.

Tærtefyld kan jo stort set bestå af alt, som man har i grøntsagsskuffen. Når man så samtidig har en rest bacon og god ost, så er lykken gjort for de fleste.

Denne tærte er klassisk fransk. Simpel og lækker – og lidt til den syndige side kaloriemæssigt. Både med en bund af butterdej og fløde i æggemassen.

Derudover indeholder den naturligvis franskmændenes elskede gedeost (gedefriskost) samt krydderiblandingen Herbes de Provence. Således oser ingredienslisten af det franske køkken.

I denne opskrift er det en færdigkøbt rulle butterdej. Man kan også sagtens lave sin egen grove tærtebund, for et lidt sundere alternativ. Vi har en klassisk tærtedejs-opskrift i vores Store Madtærte-guide.

Æggemassen har også fået et ekstra skud kærlighed i form af fløde. Det kan man sagtens udelade og bruge mælk i stedet.

Men husk Herbes de Provence og ikke mindst gedefriskosten.

God fornøjelse med tærtebagningen til både de frankofile og dem med fuld fokus på sundhed og alle jer derimellem. Denne tærte med peberfrugt bliver god uanset hvad.

Opskrift på tærte med peberfrugt, bacon og gedefriskost

TIDSFORBRUG

Måltidstype: Aftensmad, frokostret

Bagetid: 10 + 30 = 40 min.

Personer: 4

Tilberedning: 20 min.

Sværhedsgrad: Let

INGREDIENSER

Marinerede peberfrugter

  • 4 peberfrugter (2 gule + 2 røde)
  • 1½ dl extra jomfru olivenolie
  • Frisk basilikum
  • Frisk oregano
  • ½ citron (saften)

FREMGANGSMÅDE

Tip: de marinerede peberfrugter bliver bedst hvis de forberedes et par dage før tærten bages. Skindet skal fjernes fra marinerede peberfrugter, derfor skal de grilles i ovnen først.

Forvarm ovnen på grill-funktionen. Alternativt tænd den på 250 °C (varmluft).

Skær peberfrugterne i kvarte og fjern kernerne. Læg dem med skindsiden opad og sæt dem i ovnen på grill-funktion i nogle minutter. Tag dem uden når skindet bliver sort og der kommer ’blærer’.

Tip: Der findes flere metoder til at fjerne skindet fra de bagte peberfrugter efter grilningen. De kan overdækkes med et fugtigt klæde i ca. 5 minutter. Man kan også putte dem i en frysepose og lade dem blive kølige. Træk derefter skindet af og skær dem i strimler.

Hak basilikum og oregano og pres saften af en ½ citron. Bland det sammen med den gode olivenolie. Lad de marinerede peberfrugter trække i krydderolien i nogle timer, gerne længere.

Tærtebagningen

Forvarm ovnen til 180 °C (varmluft). Find en tabel til omregning.

Dræn de marinerede peberfrugter i en si. Pres evt. noget af olien ud.

Rul butterdejen ud og placér den i et smurt tærtefad. Prik huller med en gaffel og forbag tærtedejen i 10 minutter.

Fordel de marinerede peberfrugter på den let-afkølede tærtebund.

Skær løget i strimler og fordel også baconternene ovenpå.

Skær 6 – 7 skiver af en Soignon gedefriskost. Vi har også en convenience-pakning med 6 * 25 g gedefriskost med smag, som man også sagtens kan benytte.

Pisk æggene sammen med fløde og krydderier (timian, Herbes de Provence, salt og peber). Hæld det ovenpå tærten med peberfrugt.

Placér skiverne af gedefriskost ovenpå.

Bag din tærte med peberfrugter, bacon og gedeost i 30 min.

Servér den varm med en grøn salat til.

Gedialt – Bon Appetit!

#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.