En forret med gedeost er gedialt! Vi har naturligvis masser af gode forslag til forretter med gedeost her på siden.
Bruschetta
En af de allermest oplagte forretter med gedeost er bruschetta. Bruschetta er genialt på så mange måder.
- Fyldet kan varieres i det uendelige = få masser af afveksling
- Brug daggammelt brød = minimer madspild
- Optimalt til gæster = kan forberedes på forhånd
- Brød som forret = få appetit på mere
- Ristet brød med lækkert fyld og ost på toppen = yderligere argumentation unødvendig
Vi er faktisk så vilde med bruschetta, at vi har lavet en særskilt kategori i vores store opskriftsindex. Dyk ned i kategorien bruschetta med gedeost og find masser af inspiration til netop den type forret med gedeost.
Vi nævner i flæng; Lækre bruschetta med mørt oksekød, løgpure og gedeost, Bruschetta med hvidløg, svampe og gedeost og Bruschetta med tomatsalsa og gedeost.
Salat
En anden mindst ligeså god forrets-idé er en Salade Chevre Chaud.
Den franske bistro-klassiker fungerer perfekt som forret (den kan også snildt fungere som hovedret eller til frokost).
En grøn salat med små stykker lunt brød med gratineret gedeost på og lidt honning og valnødder er simpelt, let og lækkert.
Salat som forret er let, friskt og lækkert, derfor er Chevre Chaud en helt fantastisk skøn forret med gedeost.
Prøv eksempelvis vores opskrifter på den helt klassiske Chevre Chaud eller Salade Chevre Chaud med bagte vindruer.
Andre salater med gedeost fungerer også perfekt som forret. Hvad med denne Salat med bær, gedeost og grillede nektariner. Også her er du så heldig, at vi har lavet en særskilt kategori med salat med gedeost.
Andre
En yderligere idé til en forret med gedeost er disse Spinatpandekage-hapsere med laks, rødbedecreme og gedeost. De kan evt. serveres på en bund af rucola eller frisk spinat og dermed være en fin lille forret.
Knuste kartofler i ovn med bacon og gedeost, Lakseterrine med fennikel og gedefriskost eller disse Ovnbagte figner med gedeost er andre gode forslag.
De fyldte portobellosvampe som indgår i vores Vegetarburger med mangosalsa, kan også snildt fungere som en skøn forret med gedeost. Bare uden burgerbollen.
Hvis man ønsker at bevare burger-fornemmelsen, kan man lave sliders (miniburgere). Altså nedskalere vores vegetarburger til en mini-version til forret. Vi har også en anden opskrift på Sliders med gedeost og oksekød, som fint kan fungere som en lille forrets-hapser.
Vi håber, at du har fået lidt inspiration til en lækker forret med gedeost.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!