Chevre Chaud – fransk salat med gedeost

Introduktion til Chevre Chaud-salaten

Engang var salat kun tilbehør. Men idag er salat i meget højere grad også et selvstændigt måltid.

En salat skal selvfølgelig være frisk, lækker og smagfuld. Men den skal også mætte, for at kunne udgøre et måltid.

Idag har alle caféer med respekt for sig selv, flere forskellige måltidssalater på deres ménukort. Næsten alle kender en Cæsar Salat, men der findes også mange andre lækre måltidssalater.

En af de allermest populære er den franske bistro-klassiker Chevre Chaud salat. Eller blot Chevre Chaud.

Det franske ‘chevre’ betyder ged på dansk og chaud betyder ‘varm’. Med andre ord er det en salat med varm ged(-eost).

Gedeosten er den klassiske gederulle, som er skåret i skiver og placeret på en skive godt brød.

Chevre Chaud – hvilken type brød?

I Frankrig bruger man naturligvis baguette. Men I Danmark har vi heldigvis så mange lækre brødtyper, så man kan sagtens bruge andet end et fransk baguette.

En Chevre Chaud med lækkert surdejsbrød har redaktøren gode erfaringer med.

Generelt må der gerne være skorpe og lufthuller. Så et ciabatta kan også sagtens fungere som brødet under gedeosten i en god Chevre Chaud salat.

Det fungerer godt, hvis man lige varmer brødet lidt i ovnen først, så det bliver lidt sprødt. Derefter skal brødet med skiver af gedeost igen i ovnen, indtil gedeostens midte bliver varm og cremet.

De ‘grønne’ elementer i en Chevre Chaud

Efter let afkøling anrettes ‘den varme ged’ på en god salat. Helt klassisk på en grøn salat, men man kan sagtens suplere med andre grøntsager, frugter og bær.

I vores klassiske version af den franske salat Chevre Chaud er der eksempelvis tilsat cherrytomater og æbler.

Derudoer består den lækre franske salat altid af valnødder og honning.

Smagsindtryk og behovstilfredsstillelse

Chervre Chaud er populær fordi den opfylder alle de ting en salat skal være. Salaten er nemlig frisk, lækker og smagfuld – og så mætter en Chevre Chaud.

Brød med varm gedeost komplimenteres bare rigtig godt af den søde honning, de knasende valnødder og den friske salat.

Chevre Chaud opfylder kort sagt alle de behov, man har til et måltid. Udover at blive mæt får man forskellige smagsindtryk (sød, bitter, salt) og man tygger på mange forskellige konsistenser. Men vigtigt at alt – salaten smager forrygende!

Chevre Chaud er oplagt som en let frokostret, men kan også sagtens fungere som forret, hovedret eller som en lille tapas-ret.

Vores allerbedste opskrift på klassisk Chevre Chaud salat kommer lige her.

Opskrift på Chevre Chaud

  • TIDSFORBRUG

    Måltidstype: Forret

    Bagetid: 6 + 8 = 14 min.

    Personer: 4

    Tilberedning: 15 min.

    Sværhedsgrad: Let

  • INGREDIENSER

    • 300 g. Soignon gederulle (180 g pr. rulle)
    • 16 skiver godt brød, baguette eller lign. (ca. samme omkreds som gederullen)
    • 100 g. mixsalat
    • ½ æble
    • 12-16 cherrytomater (evt. blandede farver)
    • 50 g. valnødder
    • Akaciehonning
    • Peber og/eller rosmarin
    • Extra jomfru olivenolie
  • FREMGANGSMÅDE

    Tænd ovnen på 200 °C (varmluft) og skær derefter 16 skiver af et godt brød. Placer skiverne på en bageplade og bag dem i ovnen i ca. 5-6 min.

    Skyl mixsalaten grundigt og skyl også dine cherrytomater og æblet. Anret salaten på 4 tallerkner.

    Skær cherrytomater i halve og rens et halvt æble og skær det i meget tynde både, ca. 16 både i alt.

    Skær 16 skiver af Soignon gederulle. (med en tykkelse på 1,5 cm, blev der ca. 10 skiver af en 180 g. Soignon gederulle.)

    Tag brødet ud af ovnen og placér en skive Soignon gedeost på hver. Tilsæt et par dråber extra jomfru olivenolie på toppen og krydr nogen med peber og nogen med rosmarin. Bag brødskiverne med gedeost i 6-8 min. De må gerne tage lidt farve.

    Placer de tynde æbleskiver og de halve cherrytomater på salaten.

    Fordel lidt akaciehonning udover salaten. Sæt derefter de let afkølede skiver brød med gedeost ovenpå.

    Placer til sidst enten en hel valnøddekerne på hver eller drys med hakkede valnødder.

    Server en Chevre Chaud som denne og begrebet ‘salat med gedeost’ vil nå nye dimensioner.

    Gedialt – Bon Appetit!

    #elskergedeost #Soignon #gedeost

  • TIDSFORBRUG

    Måltidstype: Forret

    Bagetid: 6 + 8 = 14 min.

    Personer: 4

    Tilberedning: 15 min.

    Sværhedsgrad: Let

    Gedeosten på brød i en Chevre Chaut

  • INGREDIENSER

      • 300 g. Soignon gederulle (180 g pr. rulle)
      • 16 skiver godt brød, baguette eller lign. (ca. samme omkreds som gederullen)
      • 100 g. mixsalat
      • ½ æble
      • 12-16 cherrytomater (evt. blandede farver)
      • 50 g. valnødder
      • Akaciehonning
      • Peber og/eller rosmarin
      • Extra jomfru olivenolie
  • FREMGANGSMÅDE

    Tænd ovnen på 200 °C (varmluft) og skær derefter 16 skiver af et godt brød. Placer skiverne på en bageplade og bag dem i ovnen i ca. 5-6 min.

    Skyl mixsalaten grundigt og skyl også dine cherrytomater og æblet. Anret salaten på 4 tallerkner.

    Skær cherrytomater i halve og rens et halvt æble og skær det i meget tynde både, ca. 16 både i alt.

    Skær 16 skiver af Soignon gederulle. (med en tykkelse på 1,5 cm, blev der ca. 10 skiver af en 180 g. Soignon gederulle.)

    Tag brødet ud af ovnen og placér en skive Soignon gedeost på hver. Tilsæt et par dråber extra jomfru olivenolie på toppen og krydr nogen med peber og nogen med rosmarin. Bag brødskiverne med gedeost i 6-8 min. De må gerne tage lidt farve.

    Placer de tynde æbleskiver og de halve cherrytomater på salaten.

    Fordel lidt akaciehonning udover salaten. Sæt derefter de let afkølede skiver brød med gedeost ovenpå.

    Placer til sidst enten en hel valnøddekerne på hver eller drys med hakkede valnødder.

    Server en Chevre Chaud som denne og begrebet ‘salat med gedeost’ vil nå nye dimensioner.

    Gedialt – Bon Appetit!

    #elskergedeost #Soignon #gedeost

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.