Denne lette og lækre sommersalat med melon og blåbær er et varsel om sommerens komme. Den kommer nu!
Efter en elendig juli, ligner starten af august noget der minder om sommer – endelig. Det skal fejres med en lækker opskrift 😊
Sommersalaten med melon er oplagt som tilbehør til grillmad eller til en let frokost. Den er nem og lækker og den kan gøres klar meget hurtigt.
Det er Julie Karla der står bag sommersalaten, som så mange andre af vores opskrifter. Find en oversigt over alle Julie’s opskrifter her.
I den nemme sommersalat med melon indgår der også speltkerner, Soignon gederulle og en lækker blåbærvinaigrette. Speltkernerne giver en god fylde, melonen sødme og gedeosten giver et pikant løft til sommersalaten. Opskriften finder du længere nede på siden.
Husk at vi også har mange andre salater med gedeost, der ligesom denne sommersalat er oplagte som tilbehør til grillmad. Sød frugt kan noget i salater, især som tilbehør til grillmad.
Prøv eksempelvis denne Salat med appelsiner, gulerødder og gratineret gedeost eller denne Salat med bær, gedeost og grillede nektariner.
Afslutningsvis skal det siges at blåbærvinaigretten med garanti tager kegler. Så vi har afmålt mængderne, så der er lidt ekstra, som kan bruges til alle mulige andre salater. God fornøjelse og god sensommer!
Opskrift på Sommersalat med melon, speltkerner, gedeost og blåbærvinaigrette
TIDSFORBRUG
Måltidstype: Frokost, tilbehør, salat
Bagetid:
Personer: 2 – 4
Tilberedning: 20 min.
Sværhedsgrad: Let
INGREDIENSER
- 130 g Soignon økologisk gederulle
- 1 dl parboiled speltkerner
- 2,5 dl vand
- 1 tsk salt
- 150 g blandet salat
- ½ galia melon
- 25 g blåbær
Blåbærvinaigrette
- 125 g blåbær
- ½ dl Extra jomfru olivenolie
- 1 spsk balsamico
- 1 spsk æblecidereddike
- 2 tsk dijonsennep
- 2 agavesirup (alt. akaciehonning)
- Friskkværnet peber
FREMGANGSMÅDE
Start med at koge speltkernerne med låg på gryden i ca. 20 min. Når speltkernerne er kogt møre, hældes det overskydende vand fra. Vend dem med lidt god olivenolie og lad dem køle af.
Hæld alle ingredienserne til blåbærvinaigretten i en blender og blend til massen er helt ensartet. Smag til med peber og hæld vinaigretten på en lille kande.
Tip: Portionen af blåbærvinaigrette er til mere end denne salat, men den kan bruges til mange andre salater, så stil resten i køleskabet.
Tag Soignon økologisk gederulle ud af køleskabet og skær 8-10 tynde skiver gedeost.
Skyl salat og skær eller bræk den i stykker. Her i opskriften har vi brugt frillice og rød egeblad, men andre salattyper kan også sagtens fungere.
Skræl melonen og skær den i mindre mundrette stykker.
Anret salaten og melonstykkerne på et fad og overstrø med speltkernerne.
Fordel de sidste hele blåbær og gedeostskiverne ovenpå.
Dryp til sidst sommersalaten med melon med blåbærvinaigretten og servér resten ved siden af i en kande.
Sommersalaten med melon, gedeost, speltkerner og blåbærvinaigrette er perfekt som grill-tilbehør.
Gedialt – Bon Appetit!
#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!