Bruschetta med dobbelt op på tomat
Så er der dobbelt op på tomat i form af denne smukke tomat-bruschetta. Disse bruschetta er nemlig både med tomatsauce og soltørrede tomater.
For at gøre det endnu nemmere for dig, har vi lavet en lille video der gennemgår opskriften, så du kan gå i gang med det samme.
NY VIDEO-OPSKRIFT
Derudover består de af bresaola og lækker gedefriskost (I videoen benyttes en convenience-pakke, men p.t forhandles den ikke i Danmark, så man må selv skære skiverne af en normal rulle gedefriskost naturel.
Anrettet med lækker balsamicoglace og frisk basilikum, får man lige det ekstra lille pift, som gør disse tomatbruschetta så lækre.
Bresaola er ikke så udbredt i de danske kølediske, men man kan sagtens finde det i velassorterede dagligvarebutikker. Bresaola er meget tynde skiver af tørret oksekød og det stammer fra Italien. I Spanien har de et lignende produkt, som hedder Cecina. Så hvis man kan finde Cecina i stedet for, kan det også sagtens fungere.
Som i en klassisk italiensk bruschetta gnides disse tomatbruschetta med et overskåret fed hvidløg. Det er helt klassisk, og giver en fin lille smagsnuance.
Bruschetta med tomat er den allermest normale variant af denne lækre. Her spices ’det normale’ op med gedefriskost, som giver et pikant pift til retten. Balsamico-glacen topper retten og giver et sødt/syrligt modspil. Hvis man ikke har balsamico-glace, kan man nemt røre én sammen. Find en opskrift i vores salat med bær, gedeost og grillede nektariner.
Disse tomatbruschetta passer perfekt som en lille snack, som tapas eller som en let forret med lidt grøn salat til.
Bruschetta er en af de allerbedste måder at få brugt brødresterne fra i går på. Hvem kan ikke spise en tomatbruschetta til forret?
Opskrift på tomatbruschetta med bresaola og gedeost
TIDSFORBRUG
Måltidstype: Snack, forret
Bagetid: 8 min.
Personer: 2-4
Tilberedning: 10 min.
Sværhedsgrad: Let
INGREDIENSER
- 100 g. Soignon gedefriskost naturel (125 g pr. pakke)
- 4 skiver brød (daggammelt)
- 1 fed hvidløg
- 8 tsk tomatsauce (alt. grofthakkede friske tomater)
- 12 soltørrede tomater
- 12 skiver bresaola (gode skinker kan også benyttes)
- Balsamico-glace (se en opskrift her)
- Frisk basilikum
- Ekstra jomfru olivenolie
- Salt og peber
FREMGANGSMÅDE
Forvarm ovnen til 180 °C varmluft (find en tabel til omregning her).
Skær 4 skiver daggammelt brød, og gnid dem med et overskåret fed hvidløg.
Spred 2 tsk tomatsauce ud på hver skive brød. Alternativt kan du hakke tomater og bruge dem som underlag. Husk at dræne væden fra, når du har hakket tomaterne.
Skær 4 skiver af en Soignon gedefriskost naturel, og placer dem ovenpå tomatsaucen.
Pres væden ud af de soltørrede tomater og anret 3 på hver.
Bag tomatbruschetta’erne med gedeost i ovnen i 8 min. ved 180 °C varmluft.
Læg 3 foldede stykker bresaola på hver af de 4 let-afkølede tomatbruchettaer.
Pynt med frisk basilikum, balsamicoglace og et par dråber olivenolie.
Server dine tomatbruchetta lune med en sprød grøn salat til.
Gedialt – Bon Appetit!
#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!