Ny video-opskrift
Denne uges opskrift er en omgang skønne squashpandekager. De serveres med let-stegte løg, honning og naturligvis Soignon gedefriskost naturel.
For at gøre det hele endnu nemmere har vi lavet en kort video, hvor du hurtigt kan få en gennemgang af opskriften og se det færdige resultat.
Nemt og lækkert!
Pandekager er en dejlig ret, både som dessert, men også som her i det ’salte køkken’. For at gøre pandekager mere måltids-agtige er det oplagt at tilføje eksempelvis revne grøntsager til pandekagedejen. På den måde får madpandekagerne mere konsistens og fylde og kan stille sulten.
Disse squashpandekager er både fyldige, sprøde og smagsfulde.
Vi har valgt at toppe dem med gratineret Soignon gedefriskost, løg og honning.
Både honning og squash er to af gedeostens allerbedste venner. Vi har derfor en lang række andre opskrifter med disse ingredienser i kombination med gedeost.
Prøv eksempelvis denne Squashtærte med gedeost og citron eller dette Squash-tilbehør med tomat og gedeost.
Med honning er det oplagt at prøve den klassiske franske salat Chevre Chaud, hvor der til slut toppes med valnødder og flydende honning. Eller disse Knuste kartofler i ovn med bacon og gedeost, hvor baconen er honning-glaseret.
Men nu tilbage til squashpandekagerne. Find den nemme opskrift lige her.
Opskrift på squashpandekager med gedefriskost
TIDSFORBRUG
Måltidstype: Snack, forret
Bagetid: 5 min.
Personer: 4 – 6
Tilberedning: 30 min.
Sværhedsgrad: Let
INGREDIENSER
- 150 g Soignon gedefriskost naturel (125 g pr. pakke)
- 2 små løg
- Extra jomfru olivenolie
- 1 squash/zucchini
- 2 æg
- 2 dl fløde
- 160 g mel
- 1 tsk bagepulver
- salt
- peber
- 2 spsk revet parmesan
- Lidt smør til stegning
- Flydende honning
- Basilikumblade til pynt
FREMGANGSMÅDE
Forvarm ovnen til 180 °C (varmluft).
Hak først 2 små løg fint og sauter dem på en (pandekage-)pande med lidt olivenolie. De skal bare stå på medium-varme og blive gyldne og blanke i ca. 5 min. Smag til med lidt salt og peber og sæt dem til side i en skål.
Imens rives en squash på den grove side på et rivejern.
Pisk æggene og fløde godt sammen i en skål. Tilsæt mel, bagepulver, salt og peber, og pisk basen til pandekagedejen godt sammen.
Til slut vendes revet parmesan og revet squash i pandekagedejen.
Skær nogle tykke skiver af Soignon gedefriskost naturel. Anbring dem på en bageplade beklædt med pagepapir. Bag gedeost-skiverne i ovnen i ca. 5 minutter.
I videoen er det Convenience-pakningen med 6 * 25 g Soignon gedefriskost, der er benyttet. Hvis du ikke lige kan finde den, så er det nemt lige at skære nogle skiver af den ‘normale’ 125 g. Soignon gedefriskost naturel. Den er nemlig mere udbredt i de danske dagligvarebutikker.
Så er det i gang med bagningen af squashpandekager.
Lidt smør på en varm pande og så en skefuld dej på midten. Fortsæt med at bage squashpandekager indtil skålen er tom.
Tip: Hold de bagte squashpandekager varme under stanniol eller på en overdækket tallerken i ovnen ved ca. 100 °C (varmluft/alm. ovn).
Til sidst anrettes 2 til 3 squashpandekager ovenpå hinanden på en tallerken og en skive bagt gedefriskost placeres ovenpå.
Drys med lidt sauteret løg og en smule flydende honning og pynt med basilikumblade.
Så er der serveret – disse skønne squashpandekager er oplagte til forret eller en lille snack.
Gedialt – Bon Appetit!
#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!