Cremet polenta med parmesan og gedeost

Så er vi klar med en helt ny opskrift, som i hvert fald udvider redaktørens madhorisont. Cremet polenta med parmesan i, og serveret med gedeost, pancetta og citronbagte grøntsager.

Mums siger vi bare – og endnu en gang tak for nyskabelsen til Julie Karla, som igen har været kreativ i køkkenet. Det er en smuk ret!

Kender du polenta? Hvis ikke er det let-gullige majsgryn, som findes i 500 grams poser i langt de fleste dagligvarebutikker. I Danmark benyttes det især til polenta fritter.

Det er også så langt redaktørens polenta-kendskab strækker sig. Find en opskrift på polenta fritter her, hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med dem.

Polenta smager ikke af ret meget, så smag skal tilsættes, men så bliver det også rigtig godt. I denne cremede polenta opskrift er det med masser af friskrevet parmesan som bidrager til umami, syre fra citronen og den pikante gedeost.

Polenta stammer fra Norditalien og anvendes til et utal af retter. Næsten på samme måde som vi I Danmark bruger/brugte kartofler. Som alt andet italiensk mad er polenta langsomt, men sikkert ved at vinde indpas i de danske køkkener.

Der findes efterhånden et væld af polenta-opskrifter. Man kan bruge polenta i bagværk, i grød, i mos, polenta i ovnen eller polenta stegt.

Vi kan ikke trække den længere, opskriften på cremet polenta med parmesan, citronbagte grøntsager og gedeost får du lige her.

Opskrift på cremet polenta med parmesan, grøntsager og gedeost


TIDSFORBRUG

Polenta med parmesan og pancetta

Måltidstype: Forret, aftensmad

Bagetid: 20 min.

Personer: 2 – 4

Tilberedning: 20 min.

Sværhedsgrad: Let

INGREDIENSER

Bagte grøntsager

  • 1 squash
  • 1 fennikel
  • 1 citron
  • Extra jomfru olivenolie
  • Havsalt

Cremet polenta

  • 100 g minut-polenta (Minut-polenta er forkogte gryn. Man kan også sagtens bruge de klassiske polenta. Følg anvisningen på pakken til 4 personer.)
  • 5 dl vand
  • ¼ tsk salt
  • 1 dl sødmælk
  • 1 tsk smør
  • 1 tsk extra jomfru olivenolie
  • Ca. 50 g fintrevet parmensan (friskrevet fra et stykke parmigiano reggiano)

FREMGANGSMÅDE

Forvarm ovnen til 200 °C (normal ovn).

Skyl og skær både squash og fennikel ud i mellemstore stykker. Læg stykkerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres saften fra en ½ citron udover og dryp med en god olivenolie. Drys med salt og vend grøntsagerne rundt. Skær den anden ½ citron i skiver og læg dem ved. Bag i ovnen ved 200 °C i normal ovn i ca. 20 minutter.

Imens forberedes de andre ting. Steg pancettaen sprød på en tør pande. Hvis man ikke kan finde pancetta, kan almindelig bacon også godt fungere. Læg pancettaen på køkkenrulle og stil det til side.

Skær 8 tynde skiver af en Soignon økologisk gederulle.

Hak den letafkølede pancetta’en groft.

Kog vandet op i en kasserolle. Tilsæt salt og polenta-grynene. Skru komfuret ned på middelvarme og pisk godt rundt indtil polentaen begynder at tykne. Det går stærkt, ca. 2 minutter, så sørg for at det ikke brænder på. Hvis den bliver for tyk, tilsættes lidt mere vand, så den bliver tilpas lind.

Tilsæt derefter sødmælk, olivenolie, smør og masser af parmesanost og rør godt rundt. Smag til med citronsaft og salt.

Denne portion passer til 2 lette hovedretter eller 4 forretter.

Anret den varme polenta på tallerknerne. Læg straks skiver af Soignon økologisk gedeost ovenpå den cremede polenta med parmesan, så det smelter en lille smule. Drys den hakkede pancetta ovenpå og anret de citronbagte grøntsager ved siden af.

Dryp med lidt ekstra af den gode olivenolie og lidt fintrevet citronskal

Pynt til sidst den cremede polenta med parmesan og gedeost med et par stilke frisk timian.

Gedialt – Bon Appetit!

#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published.