Så er turen kommet til bruschetta i vores mini-serie ’Bloggernes bedste’.

Vi har tidligere kigget på salater med gedeost og tærter med gedeost.

Vi præsenterer her bloggernes bedste opskrifter på sådan en lille let og lækker ret. Udover bruschetta, har vi medtaget crostini, som minder meget om dem.

Bruschetta og cristini er oplagt som snack, på tapasbordet, som forret eller som tilbehør til alt muligt. Det er derfor svært ikke at elske bruschetta. Vi gør i hvert fald.

Da man snildt kan bruge daggammelt brød, er det også en perfekt ret til at minimere madspild. Daggammelt brød er som skabt til bruschetta!

Vi har tjekket bloggernes bedste opskrifter på bruschetta med gedeost. Der var ikke så mange, som vi havde troet. Men dem der er, er til gengæld inspirerende, forskelligartede og lige til at sætte tænderne i. Tilmed er der både varianter med gederullen og med Soignon frisk gedeost.

Eks. har Maria Lotte en spændende variant med pesto, gedeost og granatæblekerner.

Marie Melchior fremtryller flere spændende varianter, bl.a. én rugbrøds-crostini. Hvis man besøger hendes blog, kan man også se, hvad hun serverer sine bruschetta’er til. Vi kan afsløre at det rimer på ’uppe’. Både en kold og varm variant med tomat.

Bruschetta med løgpuré, mørt oksekød og gedeost

Maria Vestergaard har en helt simpel variant på den allermest klassiske gedeost-bruschetta med honning (og timian). Men det er med tilberedning på en brødrister, så den er lidt sjov.

Sidst men ikke mindst, vores egen Julie Karla, som har lavet en lækker variant med butternut squash, rucola og balsamico. Den ser top-lækker ud, ligesom alt andet Julie laver.

Tjek også den opskrift hun har udviklet til os på disse lækre bruschetta med løgpuré, mørt oksekød og gedeost.

Du kan selvfølgelig finde masser af andre opskrifter på bruschetta med gedeost her på siden. For at nævne et par stykker har vi en skøn bruschetta med en tomat- og løg-salsa og en bruschetta med sweet potato.

Tjek også vores store opskriftsindex med mere end 50 spændende opskrifter med gedeost.

Men her kommer bloggernes bedste opskrifter på bruschetta og crostini med gedeost.

TOP 6 – BLOGGERNES BEDSTE bruschettaer MED GEDEOST

  1. Bruschetta med pesto – Maria Lotte
  2. Bruschetta med honning – Marie Melchior
  3. Rugbrøds-crostini – Marie Melchior
  4. Crostini – Marie Melchior
  5. Bruschetta på brødrister – Maria Vestergaard
  6. Bruschetta med butternutsquash – Julie Karla
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.