Denne bagel med fyld af serrano-skinke, karamelliserede løg og Soignon gederulle er en herlig frokostret.
Her i den nemme variant, hvor bagelen er købt. Men udviklingen af en bagel-opskrift er bestemt på blokken.
Det er et dejligt stykke bagværk sådan en bagel. Og så er der noget komisk over at droppe sådan en hævet dej-ring ned i kogende vand og siden ende ud med en fin bagel.
Fyldet består udover en god serrano og gedeost af karamelliserede løg. Vi har brugt honning og smør, og ladet løgene karamellisere langsomt på lav varme.
Desuden tilsættes ristede pinjekerner, fine strimler soltørret tomat og salat.
En bagel fortjener også smørelse/dressing. Denne bagel er smurt med smøreost. Hvis man vil give den en ekstra snert af gedeost, kan man med fordel benytte smørbar gedeost. Vi har både en Soignon smøreost naturel og en Soignon smøreost med hvidløg og urter, som passer godt til.
En bagel er mest af alt ’bare’ en sandwich. Men som denne bagel-opskrift forhåbentlig også illustrerer, er der noget elegant over en bagel.
Fyldet i en bagel kan varieres i det uendelige. Andre populære typer er eksempelvis bagel med laks eller en bagel med kylling og bacon. Men som bagel-fyld har vi valgt en god serrano, de søde honning-karamelliserede løg og naturligvis gedeost.
Husk at vi har masser af opskrifter med gedeost, hvor man kan finde inspiration til alle mulige lækre retter med gedeost.
Opskrift på bagel med fyld af serrano, karamelliserede løg og gedeost
TIDSFORBRUG
Måltidstype: Frokostret
Bagetid: 6 – 8 min. (opvarmning)
Personer: 2
Tilberedning: 30 min.
Sværhedsgrad: Let
INGREDIENSER
- 150 g Soignon gederulle
- 2 bagels
- Flødeost / Soignon smørbar gedeost
- 3 soltørrede tomater
- 4-6 skiver god skinke, eks. serrano
- 1 løg
- 1 spsk honning
- Smør
- Salatblade
- Pinjekerner
FREMGANGSMÅDE
Denne bagel-opskrift er med en ’hjemmebragt’ bagel. Men man kan naturligvis sagtens selv bage bagels.
Det karakteristiske ved en bagel er, at dejen formes og kortvarigt koges inden den bages færdig i ovnen. Find et eksempel på en hjemmebagt bagel-opskrift her.
Start med at forberede de karamelliserede løg. Skræl og skær løget i skiver. Hæld løgskiverne i en lille kasserolle sammen med lidt smør og 1 spsk. honning. Lad løgene stå og karamellisere langsomt i ca. 20 min. på medium varme på komfuret. Undervejs tilsættes en lille smule vand. Smag til med salt.
Tænd ovnen på 180 °C (varmluft).
Rist pinjekernerne på en varm pande i et par minutter. De må ikke blive sorte/mørke.
Skyl salaten og skær de soltørrede tomater i tynde strimler.
Opvarm de 2 bagels i ovnen i 6 – 8 minutter. De kan overskæres på midten inden opvarmning i ovnen for mere sprødhed, men så skal de måske have et par minutter mindre.
Skær 8 skiver af en Soignon gederulle.
Smør under-bagels med smøreost og fordel salaten ovenpå.
Fordel 2-3 skiver serrano på hver og fordel de karamelliserede løg ovenpå.
Læg 4 skiver gederulle på hver og lidt strimler af de soltørrede tomater.
Drys lidt pinjekerner ovenpå og luk med overdelen.
Servér straks din bagel med serrano, karamelliserede løg og gedeost som en lækker frokostret.
Gedialt – Bon Appetit!
#gedeostendk #Soignon #gedeost #elskergedeost
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!