Vi elsker ost. Ost ost ost. Ost til morgen, middag og aften. Masser af ost til fest og selvfølgelig ostebord til højtidernes frokoster. Gedeost i forskellige afskygninger passer gedialt på sådan ét ostebord. Men hvad med tilbehør til osten?
Til både påskefrokost, pinsefrokost og julefrokost har man som vært/værtinde lyst til at gøre lidt mere ud af ostebordet. Det er her at en opgradering af tilbehøret til osten især kommer i spil.
De mest inkarnerede oste-elskere vil måske påstå, at man ikke skal bruge tilbehør til ost. Osten har masser af smag og lækkerhed i sig selv, så det er (en) synd med tilbehør. Men for alle os andre dødelige, er tilbehøret til osten halvdelen af oplevelsen.
Jovist har ost masser af smag, men prikken over I’et for mange er det søde, knasende, syrlige pift som tilbehøret kan give.
I dette blogindlæg kigger vi udover osten på tilbehøret til osten, med et særligt fokus på tilbehør til gedeost. Vi kommer med anbefalinger til hvad man kan servere som de søde og knasende elementer. Tjek i første omgang artiklen Ostebordet med gedeost.
Gedeosten på juleostebordet
Alle gedeoste kan naturligvis bruges. De fleste vælger en enkelt eller to gedeost-varianter sammen med andre oste. Hvis det falder i alles smag kan man også køre ren ged. Hvis vi skal komme med vores bedste anbefalinger, så er det følgende.
Hvis man er til gederulle, men vil gøre lidt ekstra ud af det, så er svaret Sélection. Soignon Sainte Maure Sélection er vores mest modnede gederulle. Den er kraftig, smagfuld, blød og meget lækker. Den kan bl.a. købes i udvalgte Meny-butikker.
Sélection er til feinschmeckeren, oste-elskeren og alle os andre, der kan lide kraftige oste. Pssst. Det var den ost Jon brugte til sine chokolade-bomber i semifinalen af Den Store Bagedyst. Et dristigt valg i en kage må man sige. Der er skruet op for smagen.
Hvis man er til friskost, så er forslaget herfra en gedefriskost med hvidløg og urter. Den har en delikat smag og kan nemt smøres på brød, kiks og knækbrød.
Er man mere til smøreoste, så kunne et godt bud være en gedesmøreost naturel. Udover den smagsmæssige fornøjelse, så pynter den også på et ostebord, med sin pyramideform. Løsn kanterne og stil den på ostebordet.
Tilbehør til juleostebordet
Mange danskere har op til jul tradition for en stor skål med valnødder og en dertilhørende nøddeknækker på bordet. De lækre og friske valnøddekerner er slik for nogle. Da valnødder er en af gedeosten’s bedste venner, skal der naturligvis friske valnødder på ostebordet. Det giver et hyggeligt element, at man selv skal ’knække’ sit tilbehør til osten.
En figen-kompot passer også super godt. Vi har en nem og lækker opskrift lige her.
Syltetøj er også en sikker vinder på juleostebordet. For at gøre det julet, kan du under syltningen tilsætte julede krydderier eller portvin. Det kommer selvfølgelig an på bæret eller frugten, men stjerneanis eller nelliker giver et julet pift til langt de fleste typer syltetøj.
Honning er en anden af gedeostens bedste venner. Man kan sikkert købe en jule-honning i mange special-butikker. Honning passer godt til langt de fleste oste, udover gedoste, bruger mange det som tilbehør til blåskimmeloste.
Teamet bag gedeosten.dk til gerne ønske vore læsere en rigtig glædelig jul og godt nytår!
Leave a Reply
Want to join the discussion?Feel free to contribute!