Julegave-idé: Giv en ged!

Vi er lige snublet over en rigtig fin video. Det er Folkekirkens Nødhjælp der står bag, og videoen er en del af kampagnen ‘Giv en ged!’

I videoen nedenfor ses Jacinta, der laver en såkaldt GEDE-RULLING.

Den synes vi lige vi vil dele med jer, da den er rigtig sød. Og så er den en del af en rigtig god julegaveidé.

Gede-rullingen kan f.eks. indgå i pakken – når man ‘Gir en ged!’

Hvad er ‘Giv en ged’?

‘Giv en ged’ er en kampagne, der efterhånden har kørt i mange år. De allerfleste kender den nok. Faktisk har 100.000 danskere allerede givet en ged.

Istedet for at forære svigerfar et par sokker (mere) i julegave, kan man gi’ en ged. Rent praktisk giver man ikke svigerfar en ged. Man giver  faktisk geden til en familie i et af verdens fattigste lande. Læs mere om kampagnen her.

Gederulling - dreng med ged

Foto: Bax Lindhardt

Svigerfar får derimod et gavebevis som tegn på, at han har støttet en fattig familie og hjulpet dem med et eksistensgrundlag.

Det er en ‘hjælp til selvhjælp til hjælp andre’-kampagne, hvor modtagerne selv skal give et gedekid videre til en anden fattig familie.

Hvad med Gede-rullingen?

Gede-rullingen kan være et symbol på den hjælp man har ydet. Den kan pryde i vindueskarmen, eller der hvor man normalt stiller hjemmelavede gaver.

Det er en ged lavet af pap. Gede-rullingen er simpelthen lavet af en toiletrulle, en æggebakke og et stykke tyggegummi. Så det er nemt og lige til at gå til for de fleste. Ja, og så hjælper det med klips og en sjat maling. Den er meget fin og sjov!

På Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside foreslår de, at man kan give gede-rullingen sammen med det faktiske gavebevis og pakke det flot ind i celofan. Så er pakken meget mere visuel og lækker, end blot en kuvert med et gavebevis i.

Og det allerbedste! Børn (og barnlige sjæle) kan lave den, og dermed være med i gaven. “Værs’go svigerfar, her en en gave fra ALLE os. Alma har selv lavet geden, er den ikke flot?”

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.