Mejeriet Soignon: 120 års erfaring
Historien, produktionen i dag og fokus på kvalitet
I 1895 gik ca. 80 gedebønder sammen og dannede mejeriet Soignon. Tæt på den by hvor de mødtes, løber kilden Soignon. Det er denne kilde der gav mejeriet Soignon sit navn.
Gedebønderne organiserede sig i det man på fransk (og engelsk) kalder et ’cooperative’. På dansk betyder et kooperativ et samarbejdende fællesskab. Det er en selskabsform hvor ejerskabet er kollektivt og bygger på idéen; én mand – én stemme. I Danmark kendes denne organisationsform nok bedre som andelsbevægelsen. Soignon startede altså som et andelsmejeri, hvor de bønder, som producerede gedemælken, ejede mejeriet.
Soignon var et af de første mejeri-fællesskaber i verden med speciale i gedemælk. Ejerkredsen steg løbende og bestod senere af mere end 450 gedebønder. De gik sammen for at sikre deres fremtid og sikre at deres gårde havde afsætningsmuligheder for den gedemælk de producerede.
I mange år blev Soignon drevet på baggrund af denne andelstankegang.
I dag ejes Soignon af den franske osteproducent Eurial International, som har opkøbt kooperativet. Men som beskrevet i indledningen er det meste af produktionen fastforankret i det samme område som oprindeligt.
Produktionen i dag
Gedemælk opsamles hver dag fra de mange gedebønder, i alt mere end 670 gedemælksproducenter. Gedebønderne er primært bosat i det vestlige Frankrig, nærmere bestemt i regionerne Poitou-Charentes, Centre, Pays de la Loire og Bretagne. På Soignon’s 6 ostefabrikker, som alle ligger i Poitou-Charentes-regionen, forarbejdes gedemælken til gedeost. Læs vores sektion Værd at vide om gedeoste på forsiden – lige under slideshowet.
Soignon’s produkter er fremstillet af 100 % gedemælk. Produkterne bygger på gamle håndværksmæssige traditioner og opskrifterne er enkle. Ostene er naturligvis baseret på gedemælk og indeholder derudover osteløbe og et strejf af salt. Når man vælger en Soignon gedeost, er man sikker på at få et kvalitetsprodukt, med oprindelse i Frankrig.
Fokus på kvalitet
For at producere den allerbedste ost, er det altafgørende at mælken har den høje kvalitet, som Soignon gedeoste kendes for. Derfor er der stort fokus på mælkens kvalitet fra gederne malkes til mælken ankommer til mejeriet.
Hos gedebønderne føres gedemælken direkte over i en tank efter malkning, hvor den hurtigt nedkøles til 4°C. Mælken opsamles af kølebiler, som transporterer mælken videre til mejeriet. Mælkens kvalitet kontrolleres ved hver opsamling og igen ved ankomsten til mejeriet.
Soignon går op i at vide præcis hvor mælken kommer fra og hvordan den produceres. Mælk er ikke bare mælk. Der er fokus på sporbarheden hele vejen under forarbejdningen fra gedemælk til gedeost. De løbende analyser registreres for hvert parti mælk. For at fremstillingsprocessen fra mælk til ost kan fortsætte, skal analyserne løbende godkendes. Dagligt foretages således mere end 550 analyser.
”Stolt af vores mælk” er det kvalitets- og sporbarhedscharter, som bedst illustrerer den måde der arbejdes på. Kun den allerbedste gedemælk benyttes til Soignon gedeost.
Sideløbende krydser mejeriteknologer dagligt de regionale grænser for at kontrollere, støtte og rådgive gedemælksproducenterne inden for kvalitet og hygiejne. Derfor kan Soignon garantere forbrugerne sikre og velforvaltede mejeriprodukter som er autentiske, sunde og velsmagende. Sådan har det været siden 1935, hvor Soignons produkter blev markedsført i hele Frankrig. Læs mere om produkterne i Danmark.
For at kunne levere gedemælk til Eurial forpligter bønderne sig til gennemsigtighed, sporbarhed og sikkerhed. Det gælder bl.a. identifikation af dyr, sundhedskontrol af besætningen, fodring, reproduktion, gedernes velbefindende og respekt for miljøet.
LÆS OM VORES PRODUKTER
SE VORES OPSKRIFTER